Styrkende og mobiliserende træning tilpasset din graviditet
Gravid Holdtræning er dit rum til at styrke og mobilisere kroppen, så den kan bære dig stærkt og trygt igennem din graviditet.
På gravidhold vil du lære metoder til at lindre graviditetsgener samt skabe ro og afspænding. Vi arbejder også med mentaltræning og fødselsforberedelse, så du står stærkere, både fysisk og mentalt, frem mod fødslen og tiden derefter.
Igennem din graviditet, vil du opleve at kroppen forandrer sig – ikke blot det åbenlyse, som at maven vokser, men også at bindevævet forandrer sig og du bliver mere smidig. At dit bevægmønster ændres og den gradvise tyngde i bækkenet og bækkenbunden tager til. Alt det tager vi højde for på gravid hold – ikke fordi, at ganske almindelig holdtræning er farligt for gravide, men fordi det kan være rart, at blive holdt, grebet og guidet igennem en graviditet, hvor alt er i forandring.
Du kan sagtens være med, også selvom du ikke tidligere har trænet i studiet eller har erfaring med Yoga og Pilates. Kom som du er, træt, har ondt eller er fyldt med energi. På vores små hold, er der tid og plads til, at vi kan justere øvelserne til den enkelte på dagen.
Du kan træne på Gravid Hold tidligt i din graviditet og helt indtil termin. Du har adgang til Gravid Yoga med alle klippekort og månedsmedlemskabet som også gælder til vores almindelige holdtræninger. Månedsmedlemskabet giver også adgang til online studiet, hvor du kan finde korte klasser tilpasset gravide, så du, hjemme på stuegulvet, kan tage netop den klasse du trænger til.
Det giver dig fuld fleksibilitet, hvis det en dag ikke passer med træningen i studiet eller du har lyst til at booke en af vores andre hold en aften eller i weekenden.
Da man aldrig helt kan vide, hvordan en graviditet forløber og hvornår baby melder sin ankomst, tilbyder vi – udelukkende for gravide – at sætte dit medlemsskab på pause eller forlænge løbetiden på dit klippekort på op til 6 mdr. Således kan du vende tilbage til efterfødselstræning og bevægelse med selvsamme klippekort eller medlemsskab, når du er klar til det.
CANVAS er et privatejet studie i hjertet af Aarhus. Vi har fokus på det nære og det personlige i vores omgivelser og i træningen. På gravidhold vil i være op til 6 gravide på et hold. Der er derfor mulighed for at få lige netop de justeringer, tilpasning og den hjælp du må have brug for på dagen.
Med månedsmedlemsskabet kan du træne frit på alle efterfødselshold og almindelige hold. Derudover har du fri adgang til online studiet, hvor der løbende bliver delt nye klasser, som du kan træne med derhjemme.
Klippekortet er den bedste løsning for dig, som kun vil træne i studiet en gang om ugen.
Når du har købt dit klippekort eller medlemsskab, kan du frit booke dig ind på holdtræning i vores bookingsystem her: https://www.canvasaarhus.dk/booking
Er du forhindret i at deltage på en træning, kan du altid afmelde din booking. Dog skal du afmelde senest 12 timer før din træning starter for at få dit klip tilbage eller undgå gebyr for sen afmelding.
Du afmelder en træning på din medlemsprofil eller i bookingsystemet. Træning kan ikke afmeldes på sms, mail og sociale medier.
Det kan være svært at beslutte sig for, hvor og hvordan man gerne vil træne. Svært at lige præcis det sted man finder sig bedst tilpas. Derfor kan du altid booke en gratis prøvetræning på holdtræning.
Nej, med klippekort eller medlemsskab har du mulighed for at booke dig ind på holdtræning, men det er ikke et forløb. Derfor skal du selv melde dig til de træninger du vil deltage på.
De samme regler for opsigelse og binding gælder for gravidtræning som for alle andre træninger i studiet.
Klippekort kan ikke refunderes når først et klip er brugt. Vær opmærksom på gyldigheden af de forskellige klippekort.
Et medlemsskab har opsigelse på løbende måned + 30 dage.
Klippekort og månedsmedlemskab til holdtræning giver adgang til alle holdtræninger på måtte i studiet, inklusiv gravid og efterfødselshold.
Gravidklasserne undervises af Ea Wederkinch. Ea er selv Mor til tre herlige drenge og kender alt til at være gravid og livet som barslende Moar.
Som gravid er du i gode hænder hos Ea. Hun er specialiseret i graviditets – og efterfødselstræning. Hun afholder sågar selv uddannelse for andre undervisere, som vil dykke ned i bevægelse og træning for gravide og mødre efter fødsel.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig CANVAS Nyhedsbrev og modtag seneste nyt om bevægelse, krop og sind direkte i din indbakke.
Information
Om Studiet
© CANVAS AARHUS 2024
CVR: 42726346
Få seneste nyt om bevægelse, krop og sind direkte i din indbakke
© CANVAS AARHUS 2024