Pilates Matwork Holdtræning

Træningen udføres primært med egen kropsvægt og lejlighedsvist små redskaber som bold, elastik, håndvægte og foamroller for variation, effektivitet og fokus. På en matwork klasse kan du forvente at blive udfordret på styrke, koordination, fleksibilitet, mobilitet og balance.  

Med et maksimum på 6 deltagere vil du på en matwork klasse opleve den fulde effekt af en gruppeklasse med individuel opmærksomhed fra din dedikerede underviser, som altid er klar med personlige justeringer til dig. 

Læs mere om de forskellige hold nedenfor. 

+   Helkropstræning på måtte

+   Individuelle justeringer

+   Mentalt overskud

+   Styrke & koordination

+   Fleksibilitet & Mobilitet

+   Afsluttende afspænding

Pilates Matwork
SLOW

Klassens intensitet 1/3

Er du ny inden for Pilates eller søger du efter en klasse, der fokuserer på de grundlæggende principper inden for Pilates?

SLOW er en klasse skræddersyet til at skabe fundamentet til din Pilates-praksis. I løbet af klassen vil du blive guidet gennem en serie af basisøvelser med fokus på din core og din vejrtrækning.  Du vil blive mødt af øvelser der stimulere din styrke, mobilitet og fleksibilitet. Der vil være variationer og modifikationer tilpasset deltagerens individuelle behov. Forvent en klasse, der lægger vægt på grundlæggende teknikker, præcision og kontrol. Du vil forlade studiet med en bedre forbindelse mellem krop og sind, afslappet og genopladet.

Klassen er for dig

Du er begynder inden for Pilates eller træning generelt, eller du ønsker en rolig klasse med fokus på detaljen. Det er også den ideelle klasse for nybagte mødre, der gerne vil genoptage træningen efter graviditet. 

Pilates Matwork
GROW

Klassens intensitet 2/3

GRO(W) ; at vokse, udvikle, lære. Det er præcis, hvad du vil møde på GROW Klassen. Her udvikler vi repertoiret af bevægelse ved at øge intensitet og udfordring igennem klassiske og kreative Pilates øvelser.

Du kan forvente at starte klassen med mindfull mobiliserende øvelser som forberedelse til styrkeøvelser for hele kroppen, som gradvist øges i intensitet. Styrkesekvensen vil blive afsluttet af et stræk for at for at løsne, samle kræfter og mærke efter. Udforsk en matwork klasse som tager udgangspunkt i træning på måtte med lejlighedvist brug af små redskaber som bold, håndvægte, elastikker og rollers for at forbinde vejrtrækning, krop og balance. Du vil gå energifyldt fra klassen med en følelse af fysisk og mental styrke.

Klassen er for dig

Klassen er for dig, som ønsker at bygge videre på dit Pilates fundament. Du er ikke begynder, men har erfaring med træning, bevægelse og/eller Pilates.

Pilates Matwork
FLOW

Klassens intensitet 3/3

FLOW er klassen, der forbinder stærke bevægelser i et flow fra den ene øvelse til den anden.

Du vil møde avancerede Pilates øvelser i et yoga-inspireret flow, der fokuserer på styrke, mobilitet, fleksibilitet og balance. Vi bevæger os i takt med vores åndedræt for at forene krop og sind i en klasse, der kræver meget, men giver endnu mere. Dyk ned i denne dynamiske Pilates klasse og oplev øget kropsbevidsthed, kontrol og frihed i dine bevægelser. Du vil udfordre både din udholdenhed og styrke i denne FLOW-klasse og forlade studiet med en følelse af styrke, selvtillid og balance i krop og sind.

Klassen er for dig

FLOW er en udfordrende klasse med øget intensitet. Du bør derfor føle dig komfortabel og med overskud på SLOW & GROW-klassen, før du begiver dig ud i FLOW-klassen. Du vil møde færre pause og modifikationer for at skabe mere plads til flow og kreativitet, det er derfor ikke en begynderklasse.

Pilates Matwork
& STRETCH

Klassens intensitet 2/3

& STRETCH forener Pilates sekvenser med beroligende stræk.

Klassen omfavnes af en varm atmosfære og afsluttes med åndedrætsøvelser samt lejlighedsvis brug af foamroller til blid muskulær massage. Dette er klassen for selvomsorg og genetablering af din fysiske og følelsesmæssige energi, så du kan finde balance samt skabe plads og klarhed i både krop og sind.

Klassen er for dig

Der ønsker en mindfull bevægelsespause fra hverdagen er velkommen på & STRETCH klassen.

Denne side benytter cookies. Ved fortsat brug af siden godkender du automatisk brug af cookies.   LÆS MERE

PRivat & semiprivat pilates